Onsdag d.13 juni kl.8:30 skulle jeg til nakkefolds scanning 12+3, jeg havde de sidste 3-4dage haft på nemmelsen at der var noget galt, men da jeg kom ind i rummet lige før selve scanningen, tænkte jeg "nej der er ikke noget galt, jeg er 23år og sund/rask tilmed født 2 dejlige piger"
Min mor og min store datter Cecilie går med ind da jeg skal scannes, efter scanningsdamen havde scannet mig i 1-2minutter siger hun "er din termin sikker? den ser mindre ud end 12+3" jeg svare øhh ja den skulle være sikker og jeg forklare så om at jeg ventede Emilia, hun var altid en lille nips.
Scanningsdamen siger "jeg bliver lige nød til at have en læge til at kigge med"
Jeg venter så ca 45-60minutter på en overlæge og lægen forklare så at scanningsdamen har en mistanke om at barnets hoved ikke er som det skulle være, så nu ville hun scanne mig for at være sikker.

Denne gang var jeg for alvor nervøs så jeg beder min mor vente i venteværelset sammen med Cecilie.

Kl.10 scanner overlægen mig og finder det samme som scanningsdamen, så hun siger at vi skulle hen i et samtalerum og snakke om afbrydelse af svangerskabet. Vi kommer ind i samtalerummet og jeg sætter mig rolig ned og trækker vejret dybt for nu ved jeg at der kommer noget jeg i hele mit liv har frygtet netop at skulle miste et barn!

Overlægen samt scanningsdamen forklare mig at mit barn har ACARNI
en meget alvorlig skade hvor kraniet ikke vokser med som det skal, og kranie-knoglen vil automastik slide hjernen væk, barnet kan faktisk leve i livmoderen men aldrig selv, ret ud sagt at det intet liv, det er en dødsdom!

Jeg får af vide at der ingen vej er udeom abort, jeg forsøger at spørge om man ikke bare er sikker på at barnet er for lille derfor er hovedet ikke vokset sammen, jeg får beskeden NEJ, jeg får en valg mulighed at få aborten med det samme eller vente til imorgen d.14/6-07 kl.11
Jeg vælger at tage dagen efter da jeg egentlig slet bare vil slippe udenom og tilmed vil jeg have lov at sige ordentlig farvel til den lile baby jeg mærker møffe rundt i maven.

Jeg går grædende ud til min mor og datter i venteværelset, tørre dog øjene inden jeg går ind også prøver jeg at holde facaden netop fordi der sad en masse gravide derinde, da jeg kom ind og så min mor og min datter så kunne jeg ikke, jeg brød sammen og fortalte meget hurtig at barnet skulle fjernes imorgen pga Acrani, min mor bliver chokeret, vi køre hjem og jeg skriver en besked rundt til venner, veninder, familie, samt barnets far og hans mor, den eneste jeg ikke høre fra trods 7 forgæves opkald og 2sms'er er barnets far, hans mor svare kort at det er hun ked af at høre.



Lidt om sygedommen Acrani, det har været svært at finde da der kun er sparsomme oplysninger om sygedommen når man søger på den.

Nevralrørsdefekter

Nevralrøret formes tidlig (lukkes allerede 2-3 uge efter udblevet menstration) og udvikler sig videre til hjerne og rygmarv. Dersom nevralrøret ikke blir færdig dannet, kan det opstå ulike skader:
• Manglende udvikling af hjerne og skalle (uforenlig med liv)
• Hjernebrok (uforenlig med liv)
• Rygmarvsbrok med eller uden dækning af hud og med varierende grad af handikap, fra lettere funksjonsforstyrrelser og med alvorlige lammelser kombinert med tab af kontrol over vandladning og afføring.

Jeg mødte op på Y6 kl.11 på skejby sygehus til indlæggelse, jeg bliver bedt om at tage plads i venteværelset inden jeg skulle have min Kirurgisk abort.

Kl.11:20 kommer der en sygeplejerske ind og fortælle at inden jeg skal have aborten så skal jeg forbi deres akut stue og have tjekket hjerte og lunger, det undre jeg mig over men sætter mig tilbage i venteværelset og venter på at blive hentet over til akut stuen.

Kl.12:45 kommer der en jordemoderstudende ind og henter mig, følger mig over til akut stuen hvor hun og læge og en sygeplejerske vil undersøge mig og snakke med mig om specielle ønsker, jeg har et kæmpe stort ønske, nemlig at vide kønnet på den baby jeg nu skal sende i himlen, lægen og jeg snakker om at det er en fin idé hvis det kan hjælpe mig psykisk.
Hun lover at give beskeden videre til operertionsgangen, efter samtalen bliver jeg fulgt tilbage til venteværelset hvor jeg endnu en gang skal vente.

Kl.13:00 bliver jeg hentet af en ny sygeplejerske som nu har overtaget mig, hun er sød og forklare mig hvad det præcis er jeg skal igennem og hun spørg meget ind til mig omkring mine 2 piger, barnets far som ikke lader høre fra sig selvom han har fået af vide at jeg skulle igennem en fygtelig abort, hun er dybt chokeret over at han byder mig at stå helt alene om dette og samtidig når jeg er alene mor. Hun fortæller så at de først kan lave aborten på mig senere i aften eller først imorgen, jeg fik nok, jeg blev ked af det og sagde at jeg kunne ikke vente, det pinte mig utrolig meget at skulle vente så længe når jeg samtidig med at jeg kunne mærke baby'en møffe rundt derinde, hun siger at hun besværre ikke kunne gøre noget.
Jeg bliver sur og ked af det, jeg får tåre i øjene mens jeg skælder hende lidt ud og siger at så går jeg hjem, jeg kunne ikke klare mere psykisk, hun forstår nu alvoren og ringer straks til operertionsgangen og de siger at de kunne tage mig om ca 45minutter, hun går så ud og finder noget tøj til mig samt en seng, men at jeg skulle ligge på gangen pga manglende plads.

Kl.13:15 kommer narkoselægen og fortæller mig hvad der skal ske samt høre om der er noget jeg ikke kan tåle, hun fortæller mig så at de vil lave en væv's prøve for at tjekke kønnet samt hvad der er skyld i at barnet har ACRANI, jeg er dybt taknemlig og glad for at de vil tjekke kønnet da jeg selv mener det er en dreng.

KL.13:30 kommer sygeplejersken igen og siger at de havde ringet fra operertionsgangen at jeg skulle have lagt 2 stikpiller op, så de bliver lagt og jeg kommer i hospitalstøjet og derfter ligger jeg mig i sengen på gangen og kigger på alle de mennesker der går forbi, jeg mærker efter ret kort tid at jeg får sammentrækninger (plukveer) og at det føles alt løbet ud af mig, det er bare en følelse, intet kom ud.

Kl..16:00 kommer jeg ind på en stue hvor der ligger en dame som lige havde fået fjernet sin livmoder pga hun havde en stor kræft knude i den, vi kommer hurtig i snak og hun fortæller om henes 3børn som er halv voksne og hun spørg til mine børn, samt det spørg hun pludselig hvad skal du have lavet? jeg svare så med græd i stemmen, jeg skal have en abort meget mod min vilje, hun spurgte så ind til det og hun fortalte om at hun også en gang havde fået en abort, hun trøster mig ord, hun var en enorm støtte for mig lige før jeg skulle afsted på operertionsgangen.

Kl.16:15 kommer der en ny sygeplejerske ind og hilser på samtidig med fortæller hun at de lige havde ringet fra operertionsgangen at de var på vej efter mig, så hvis jeg skulle på toilet så var det nu.

Kl.16:20 kommer påtøren og kan mærke min puls og blodtryk stiger, jeg får hjertebanken og svedture.

Kl.16:25 træder jeg ind på operertionsstuen og jeg bliver skide bange, det var så koldt og skummelt på en måde, stemningen var trykket, jeg træk vejret meget dybt og ville helst bare ud derfra.
Jeg bliver bedt om at ligge mig op, de sætter 3 elektroder på for at måle hvordan jeg trækker vejret, de sætter puls og blodtryksmåler på, de kobler mig til ilt'en og til sidst ligger de drop med smertestillende i, jeg får af vide at når lægen kommer vil jeg få lidt at sove på og får af vide at de vækker mig inden jeg kommer på opvågningen, jeg høre lægen komme ind af døren, hun kommer hen og giver hånd, siger hvad hun hedder og spørg så "har du nogle spørgsmål?" jeg når slet ikke svare før jeg går ud som et lys.
Jeg ved så ikke om de havde vækket mig som de sagde, jeg husker det ikke,

Kl.17:15 vågner jeg op et spildt sekundt på opvågningen fordi sygeplejerske siger "LENE HUSK AT TRÆKKE VEJRET" hun gentager flere gange mens deres skræm står og siger bib bib bib.
Jeg trækker vejret dybt et par gange og falder så i søvn igen, vågner op igen efter mine minutter hvor jeg nu mærker smerter, jeg får straks morfin, og falder så lidt hen igen, vågner igen efter kort tid og sygeplejersken spørg om jeg vil have lidt af drikke, jeg takker ja men da hun kommer hen og sætter sig ved mig begynder jeg at græde, vi snakker om det der er sket også at jeg ingen støtte har i barnets far eller hans familie, det gør mig sur, ked af det, bitter og ønsker egentlig kun faderen til helvede efter det han har budt mig, sygeplejersken tilbyder mig at jeg kan ringe til mødrehjælpen i århus og få hjælp, der er et tilbud om unge kvinder i århus amt der vælger at få abort ufrivillig eller frivilligt kan få hjælp, jeg siger straks ja til tilbudet da jeg ved at dette her vil køre mig ned i kulkælderen, for mig er det ikke bare et foster men et rigtigt barn som havde fortjent at komme ud til og leve livet.

Kl.18:00 kommer påtøren igen og henter mig for at køre mig tilbage på Y6, sygeplejerske går med og vil fortælle ovre på Y6 hvad vi havde snakket om.
Jeg kommer så ind på stuen til damen, hun sover lidt og jeg ligger lige kort og hviler, kort efter kom en sygeplejerske ind og spurgte om jeg var frisk på noget og spise og drikke, havde ikke spist og drukket i ca 20timer, jeg takker ja, spiser et par mundfulde så opgiver jeg.
Jeg ligger mig til at sove.

Kl.20:00 vågner jeg op igen og sygeplejersken spørg om jeg ville have en franskbrød det ville jeg gerne, jeg spiste det lyn hurtig, imens piller hun droppet ud, efter lidt tid får jeg slemme efterveer og ringer så efter sygeplejersken, hun kommer med noget smertestillende, derefter kan jeg mærke at jeg skal tisse, sygeplejersken hjælper mig ud på toilettet og jeg havde fået af vide at man ca bløder lige så meget som ved en almindelig menstration, jeg fik noget af et chok, jeg ville nok nærmere sige at det er ligesom efter en fødsel hvis ikke værre.
jeg gik tilbage i sengen for at slappe af var meget svimmel.

KL.20:30 kommer min mor, mine piger og Cecilie's far for at se til mig, de bliver en times tid for at se om jeg vil med hjem eller blive til imorgen, jeg vælger at tage hjem da jeg syntes det var meget psykisk hårdt at ligge derude.

Kl.21:30 tager jeg mit eget tøj på og går så stille og roligt op til sygeplejerskerne og siger farvel og lover dem at ringe hvis der er det meste så bliver jeg indlagt igen, også skulle jeg huske denne samtale hos mødrehjælpen.

Kl.21:45 er vi hjemme og folk begynder nu ringe og spørge hvordan det er gået, jeg snakker med min søster, hun fik en sen abort i 19uge i febuar pga fostervandet gik, hun er nu gravid igen i 10uge, hun spørg til hvordan jeg har det og hun siger at hun syntes det er uretfærdig at det skulle gå sådan for mig og at hun godt vidste hvordan jeg havde det, hun har selv mistet 3gange. hun begynder så at græde og sige at hun har tænkt på hvordan jeg nu vil reagere på hendes graviditet, jeg kunne ikke længere holde tårerne tilbage, jeg giver telefonen til min mor også begynder jeg ellers bare at græde, min mor forsøger at trøste mig og snakke med mig om at jeg havde intet andet valg og at det var det rigtige, det kan jeg selvfølgelig godt selv se men det hjælper jo bare ikke en skid på det tab jeg nu står og har.

Svaret fra væv's prøven vil komme i løbet af nogle uger og hvis det ikke var kommet inden 6uger så skulle jeg endelig ringe til afdelingen.

D.27 Juni kom svaret så til egen læge
Svaret var at jeg nu havde mistet min lille Prinsesse Jasmin det var rigtig hårdt at få af vide når jeg altid har drømt at jeg ville få 3 skønne tøzer.
Til sidst i denne graviditet begyndte jeg lidt af tro det var en dreng kun pga at jeg havde det bedre end med Cecilie og Emilia.
Men desværre Prinsesse Jasmin fik ikke lov at komme ud og få en foresmag på livet.

D.15 Juni 2007
Jeg har næsten ikke sovet inat jeg har bare grædt og tænkt det meste af natten, jeg savner min lille skat, kan slet ikke forstå at de nu har revet dig fra mig, at jeg nu ikke længere mærker dig i min mave, jeg har forsøgt at lave en masse ting sammen med dine to storesøstre for at forsøge at "glemme" dig lidt men du er og vil altid være i mine tanker.
Jeg måtte ringe på sygehuset hvor jeg var indlagt, jeg var nervøs for blødningen, der var stortset ingenting, men der kom lidt væske ud, damen i telefonen sagde at det var nervøs og at jeg bare skulle ringe eller komme hvis blødningen kom til tilbage med stor kraft.
Jeg ringede til mødrehjælpen og snakkede med dem om den terapi samtale de tilbyder unge kvinder der får abort, jeg fik en tid d.26 juni 07.
I løbet af natten skrev jeg en sms til din far og din farmor at jeg ikke ønskede at de skulle kontakte mig, efter den behandling jeg fik, eller ikke fik mens jeg havde allermest brug for dem i forbindelse med tabet af dig.
De har ikke reageret så det tyder på at de har forstået hvad jeg ville have.

D.16 Juni 2007
Jeg har igen inat ikke sovet så meget, jeg sidder bare på nettet og søger på ordet "acrani" altså den sygedom du har, jeg kan ikke forstå dette og kommer nok aldrig til det.
Jeg gik med mormor og dine søstre over til oldemor for at gøre rent for hende, kan ikke bare sidde hjemme, det er for hårdt, så jeg tog mine timers hård rengøring, og efter tog vi hjem og jeg puttede dine søstre i seng, og satte mig foran computeren og søgte lidt på kunstig befrugting, en tanke jeg havde da jeg troede jeg ikke kunne blive gravid da jeg ville have dig, men nu er tankerne tilbage.

D.17 Juni 2007
Jeg får ikke sover meget fortiden, mine tanker flyver rundt, jeg tænker kun dig min lille skat, vi bare været hjemme hele dagen, har hygget os så meget så muligt, men jeg hele tiden haft dig i mine tanker.

D.21 Juni 2007
Jeg har i flere dage forsøgt at holde mig lidt fra diverse baby sider pga alt det ballade om jeg var gravid med dig eller ikke.
Jeg vågnede op imens med store mave smerter jeg gik på toilet og så kom der en ordentlig skylle blod, jeg ringede på den afdeling hvor jeg var indlagt efter aborten, de sendte mig videre til akut stuen, hvor en dame bad mig komme til scanning kl.13.
Scanningen viste at der stadig var lidt væv derinde og derfor jeg har ondt, en overlæge vuderede at min krop selv lige skal have lov at udstøde det, hvis det ikke sker indenfor kort tid og at jeg var vedvarende smerter, feber, ilde lugtende udfløj, så skal jeg komme igen også fjerner de det under fuld narkose.
Jeg fik en kopi af min journal da Mange på nettet samt din far ikke tror på at jeg ventede dig, så nu har mor beviset hvis det kræves.
D.2 August 2007 skal jeg til samtale med hende lægen som foretog aborten, også får jeg forhåbelig svar på alt.

D.22 Juni 2007
Jeg har stadig meget ondt og blødningen holdte op igår under scanningen, typisk, jeg tager smertestillede for at kunne holde smerterne ud.

D.26 Juni 2007.
Jeg skulle have været til terapi samtale men Emilia ligger syg så jeg måtte aflyse, men har fået en heldagstid d.5/7-07

D.27 Juni 2007.
Tog til lægen for at få svar på mine podninger efter aborten, blev podet for underlivsbetændelse og klamydia, jeg gik ind i lægen og sagde at der skulle være nogle svar til mig fra skejby, ja siger han, det var en lille pige du mistede og chancer for at det sker igen er næsten lig nul, jeg kigger chokeret på ham, jeg havde fået af vide at jeg først ville få svaret af en overlæge på skejby sygehus d.2 august, og forklarede jeg ham, han fortalte hvad der stod også fortalte han om sygedomen osv,
Jeg elsker dig Jasmin, du vil altid være i mit hjerte og mine tanker.

D.1 Juli 2007.
Kæreste lille Jasmin, jeg har tændt et lille lys for dig på mindet, jeg savner dig så uendelig meget, jeg kan ikke rigtig tåle at høre eller se gravide lige nu, det gør rigtig ondt, Men Jasmin Jeg elsker dig af hele mit hjerte.
Kys Kys Fra Din Mor

D.2 August 2007.
Dagen idag har jeg ventet på meget længe, jeg skulle have svaret om hvorfor skete det, hvordan skete det, hvorfor lige for mig? osv osv,
Men desværre fik jeg ikke meget ud af mit besøg på skejby sygehus, faktisk fik jeg kun min vandre journal tilbage som bevis på at jeg faktisk var gravid en 3.gang. men bare mistet min datter.
Jeg kom ind til lægen og hun kunne egentlig ikke forstå hvordan jeg havde fået denne besked for normalt når man laver den slags samtaler så skal alt ligge klar så lægen bare kan gå lige til sagen, og her manglede alt, alle svar var blevet væk (?) også havde hun heller ikke nok viden til at snakke med mig, godt nok var hun overlæge men hun vidste ingenting om specielle misdannelser, så jeg skal have en tid til en mere erfaren læge som kender en del til misdannelser, så jeg kan få svar på alle mine spørgsmål, og fortælle hvordan og hvorledes der skal ske med mig hvis jeg skal have flere børn mm.
Så jeg blev sendt hjem igen med beskeden om at de vil kontakte mig hurtigst mulig med en tid, de skal lige fremskaffe alle de svar der er blevet væk og finde en læge med meget mere viden om netop den misdannelse.

Men Kæreste Jasmin, du vil altid være i mit hjerte, jeg tænker på dig dag og nat, jeg ville ønske at jeg kunne bringe dig tilbage i livmoderen men desværre det kan jeg ikke, men husk, MOR ELSKER DIG FOREVIGT!

 

Tændt for Min baby...

D.13 Juni 2007

Lille skat, jeg havde håbet at jeg skulle have dig i mine arme lige omkring jul, men idag fik jeg den væreste nyhed en mor kan få, du er alvorligt misdannet, og derved vil du ikke kunne leve ude hos dine 2 storesøstre og jeg, jeg føler lige nu at mit hjerte er revet i tusind stykker, Jeg savner dig allerede uendelig meget, jeg sidder her og mærker dig møffe rundt derinde men ved at imorgen kl.11 er det sket, du må lade livet, jeg har taget denne svære beslutning i samråd med en læge som gentagende gange måtte forsikre mig om at du ikke ville få et liv hos mig, jeg ville have beholdt dig hvis de havde et spinkelt godt håb om din fremtid, mit eneste ønske er at du ikke må skal lide, så derfor ser jeg med nødsagligt til at afbryde graviditet og sende dig i himlen hvor du vil få et bedre liv end hos mig.

Jeg håber alle englebørnene ikke mindst Tobias og Lucas din fætter vil tage godt imod dig til jeg en gang selv kommer op til dig.

Du må love mig at sende et par tanker ned til mig, du vil altid have en særlig plads i mit hjerte, også selvom jeg ikke ved om du er en dreng eller en pige.

De Kærligste Hilsner
Din Mor

Tændt for Baby af Lene Hüttel ...
13. juni 2007

Kære Baby.
I morgen bliver du en engel.
Det er imod din mors vilje, men du er misdannet, og kan ikke overleve i denne verden.
I aften vil din mor tage afsked med dig, og jeg håber du vil drysse lidt englestøv ned til hende, så hun kan mærke du er hende nær.
Jeg håber også, at vores Tobias og din fætter Lucas vil tage godt imod dig.
Æret være dit minde.

Helle



 

Tændt for Lene Hüttels BABY ...
14. juni 2007

Kære baby.
I dag er du blevet en engel, meget mod din mors vilje. Men der var ikke noget at gøre.
Besøg din mor i drømmene og tilgiv hende. Hun havde desværre ikke noget valg.
Dine to søstre er så små, at de ingenting forstår endnu. Men tro mig, din mor skal nok fortælle om dig når de bliver større.
Håber vores Tobias og din fætter Lucas har taget godt imod dig.
Æret være dit minde.

Oppe i det fjerne,
sidder der den smukkeste lille stjerne, den er sendt fra mit hjerte op til dig, fordi din mor elsker dig.

Helle



 

Tændt for Jasmin Kirstine Astrid Hüttel...

1. juli 2007

Min kæreste lille datter.

Jeg savner dig så ubeskrivelig meget, jeg savner dine små spark mod min hånd på min mave, Det er så uretfærdig at du ikke skulle have lov at komme ud og få en foresmag på livet og hvad der kunne have ventet dig, dine søstre har endnu ikke forstået at du ikke kommer til verden til jul alligevel, men JASMIN du vil altid være i mit hjerte, jeg troede aldrig jeg skulle miste dig, min drøm for mange år siden var at jeg ville få 3 dejlige prinsesser og det har jeg fået, Jasmin selvom du ikke lever, så lever du for mig, bare ikke hos mig, du er netop den 3 prinsesse som jeg drømte.

Jeg har svært ved at forene med mig tanken om at du aldrig mere får en chance til livet på jorden, jeg siger til mig selv hverdag at jeg har gjort det bedste for dig og det håber jeg virkelig at jeg har, jeg sidder her med et grædende hjerte ved tanken om dig, jeg ville så gerne have set dig eller have haft at du skulle have din egen lille have på en kirkegård men desværre, det tillader folket ikke når du ikke var så gammel.

Men Jasmin, jeg glæder mig til at møde dig når jeg en gang selv forlader denne verden, så håber jeg at du vil tage imod mig med åbne arme.

Jeg tænker på dig dag og nat, og håber inderligt at du har det godt og at allesammen har taget så godt imod dig.

De Kærligste Hilsner & Kys
Fra Din Mor



 
Tændt for Jasmin Hüttel ...
1. juli 2007

Kære Jasmin.
Send lidt englestøv ned til din mor, jeg tror hun trænger til det.
Fortæl hende, at det er i orden den beslutning hun tog, da du ikke ville kunne leve uden for hendes mave.
Sig til hende, at du godt kan mærke hun tænker på dig, og at du har det godt, der hvor du nu er.
Sig til hende, at det er ok at sørge, at være vred, gal, sur og ked af det.
Sig også til hende, at hun skal lade være med at tage det til sig, når andre kommer med ondskabsfulde komentarer.
Sig til hende, at du elsker hende, lige så højt, som hun elsker dig.

Æret være dit minde, lille prinsesse.

Helle

Tændt for Jasmin Kirstine Astrid Hüttel...

D.16 Juli 2007

Kæreste Jasmin.

Nu er det lidt over en måned siden du blev revet væk fra mig, som duk fra en klar himmel, jeg forstår stadig ikke hvorfor dette netop skulle ramme os to, jeg ville have passet på dig til mine dages ende, du skulle have lært allesammen at kende, have en chance for at leve livet sammen med os.

Der går ikke et minut uden jeg tænker på dig, jeg græder stadig en helt del, jeg tror aldrig jeg kommer mig over tabet på dig min skat.

Kæreste Jasmin, du skal have en smukkeste lille sang, også skal du vide at jeg tænker på dig dag og nat.

Du vil altid være i mine tanker, du er min 3.datter selvom du aldrig fik en chance for at vise hvem du egentlig er.

Sov godt min skat.

Jeg ved en dejlig have,
hvor roser står i flor,
dem skabte Gud til gave
for alle børn på jord.

Hvert barn med tanker fromme,
med øm og kærlig sjæl
for lov til der at komme
og plukke roser selv.

Nu lukker jeg mit øje
og putter ned min kind,
Gud fader i det høje,
luk mig i haven ind.

Ære være dit minde Jasmin

De Kæreste Hilsner
Din Mor

Tændt for Jasmin Hüttel...

14. august 2007

Til min dejlig lille engle datter.

Idag er det 2 måneder siden, jeg måtte vinke farvel til livet med 3 døtre, idag er det 2 måneder siden jeg fik de piller som skulle give dig fred og ro og sende dig i himlen til alle de andre englebørn,

det er det sværeste jeg nogensinde har gjort, du blev flået fra mig i lynets hast, jeg fik kun ca 30 timer til at tage afsked med dig, jeg kunne bruge tusindvis af år.

Jeg savner dine små pus hvert sekundt, jeg vil aldrig glemme den korte tid jeg havde dig i maven.

Du vil altid være i mit hjerte for evig og altid.

Sov godt min dejlige Jasmin.

Kram & Kys Fra
Din Mor
Altid elsket
Altid savnet
Aldrig glemt
Men for altid i mit hjerte gemt.


 

D.19 August 2007

Kære Jasmin

Jeg kender dig ikke, men har læst meget om dig igennem din mors hjemmeside.
Send englestøv ned til din søde mor. Hun er ulykkelig over, at hun ikke måtte beholde dig, lille pige.

Pas godt på dig selv og kig ned til din mor en gang i mellem.

Kærlige tanker fra Maria P.

Et lille lys for en lille pige, som desværre aldrig nåede at se dagens lys. Jeg kendte dig ikke, men jeg kender nu din mor og ved, hvor meget du betyder for hende.
Du er savnet og elsket af mange. Og du vil helt sikkert aldrig blive glemt. Må den store kærlighed for denne lille pige for evigt give hende gode dage i det sted, hun nu befinder sig. Ære være dit minde, lille prinsesse Jasmin. Martin
   

Tændt for Jasmin Kirstine Astrid Hüttel...

23. december 2007

Kære Jasmin.

Min egen kære lille pige, dagen idag var min terminsdag med dig, jeg havde håbet at jeg kunne gå så langt så jeg kunne få dig i armene en dag i december, men sådan skulle det ikke være :( der går bare ikke en dag hvor jeg ikke tænker på dig, og jeg syntes især at december måned har været svær for mig, jeg kan stadig ikke acceptere at du bare blev revet fra mig, det hele gik for hurtig, jeg kunne ikke tænke klart, du var mit første planlagte barn og jeg havde glædet mig til at skulle stå som enlig mor til 3 dejlige piger.


Jeg tænker hverdag på hvordan det må være at sidde oppe i himlen, jeg håber at du har det godt for jeg kunne ikke gøre noget andet for dig, lægeren overbevidste mig om at det eneste og det bedste jeg kunne gøre for dig, var at lade dig få fred og ikke lade dig vokse mere i min mave, det ville gøre mere ondt på både du og jeg når jeg nåede til dagen idag, det sidste jeg ville gøre mod dig, var at påføre dig smerte.


Min kære pige, jeg håber at du sidder derinde og sender os et par kærlige tanker, det har jeg brug for, for at komme hele skindet igennem dagen idag og ikke mindst imorgen juleaften.

Farvel min solstråle, ha det rigtig godt.

Kærligst Mor.


 

Tændt for Jasmin Hüttel ...

23. december 2007
13:02

Kære Jasmin

Jeg tænder et lys for dig og ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår..

Jeg vil bed dig om at sende lidt englestøv ned til din kære mor. Det kunne hun ha brug for.

kærlig hilsen Maria

Tændt for Jasmin Kirstine Astrid Hüttel...

13. Juni 2008

Kære Jasmin.
Idag er dagen hvor jeg fik af vide at du skulle længere skulle ligge i min mave, jeg husker denne dag meget tydeligt! Jeg vil for alt i verden ønske at jeg kunne lave om på det, men desværre!
Jeg håber at du har det godt og du har fået den fred og ro du fortjener.
Hvis alt går vel skal du være storesøster til Febuar 09.

Jeg håber at du idag og imorgen vil sende mig en kærlig tanke da jeg syntes at dagen idag er meget trist.

Uanset hvad så vil du altid være i mine tanker min pige.

Kærligst Mor

Onsdag D.8 August 2007.

Jeg blev kaldt til møde med Prosessor Niels Uldbjerg fordi jeg skulle have svar på hvorfor jeg mistede Jasmin og hvad der skal ske fremover.

Han sagde - det var en pige du mistede denne gang, hun var ikke mongol, hun havde 46 kromosomer som du og jeg, og alle andre.

Han sagde - grunden til at du mistede hende kan måske være forlinsyre mangel, vi ved i hvert fald at du skal 10 gange så meget folinsyre som en gravid, også selvom du ikke er gravid, du skal sørge for at fylde din krop godt op.

Denne "fejl" Jasmin havde bliver typisk lavet/dannet 3uger efter befrugtning så jeg kunne på ingen måde have gjort noget for at gøre alt dette anderledes, jeg har 3% chance for at det sker igen og jeg kan have føret det videre til mine 2 piger.

Han mente at jeg var ekstremt heldig når det nu skulle være sådan, at det opdagede det så tideligt det kan man normalt ikke, så jeg havde risikeret til gå helt til 18-20 uge til misdannelses scanning før de ville finde ud af det.

Han sagde at han straks ville skrive til egen læge for at fortælle om hvorfor og hvordan så han ved hvordan han skal hjælpe mig hvis jeg kommer og siger at jeg er gravid, han sagde også at jeg skulle selvfølgelig scannes flere gange end normalt.

Det var rigtig rart at få det hele forklaret, selvom jeg havde en masse spørgsmål som jeg ikke fik svar på fordi jeg selvfølgelig glemte dem alle  da han begyndte at fortælle.

Da mødet var slut gik jeg derfra lettet og meget ked af det, det såre mig at vide at det netop kan være min skyld pga jeg ikke tog folinsyre men samtidig det ville alligevel være så sent når jeg først opdagede at jeg var gravid da jeg var 4+4.

Han sagde at i nogle lande kommer de folinsyre i mad feks. Mel fordi det halvere chancen for mongoler og SA'er / MA'er.

Kranie mangel og rygmarvsbrok er egentlig den samme sygedom "acrani" den kan forekomme på begge måder, men rygmarvsbrokken er den mest typiske.



D.13 August 2007.

Tager jeg til læge med min mindste dattter som skal vaccines, Lægen tjekkede mig og udfyldte vandre journal for mig i 10uge med Jasmin, så hun havde læst alt det der var sket, og inden aborten havde hun taget en masse prøver på mig for at sikre sig at alt var i den skønneste orden, hun tog en prøve for at se om jeg havde haft røde hunde, efter aborten ringede de og sagde at det havde jeg ikke så jeg skulle søge læge indenfor kort tid og blive vaccineret, og alt det nævnte lægen igen og spurgte om vi ikke skulle ordne det med det samme, og ja hvorfor ikke, vi snakker frem og tilbage om det er der sket, og hun forsøger at trøste mig ved at sige at jeg har to dejlige piger og en dejlig pige i himlen.

D.15 August 2007

Lægen som vaccinerede mig ringede fordi jeg havde bedt hende bestille de folinsyre piller jeg skulle have, så jeg slap for at købe dem jeg kunne i håndkøb (så skulle jeg tage 20stk folinsyre piller om dagen) hun rinegde ang det også for at sige at jeg ikke måtte blive gravid de næste 6 måneder --- 6 måneder, det er sgu lang tid, men den MFR vaccine er en levende vaccine og kan ligge i kroppen i ca 6 måneder, så hvis jeg bliver gravid så risikere jeg at barnet bliver skadet, kan også være heldig at der ikke sker noget men chancen er rimelig stor for at det ender galt.

Jeg er så skruk, og det ved lægen også godt, men som lægen sagde, det eneste positive er at jeg mindster risikoen for at skade mit måske kommende barn og jeg mindster endnu mere risikoen endnu mere ved at starte på folinsyre nu så jeg kan gå her i 6 måneder og fylde kroppen godt op til endnu en graviditet efter D.13 Febuar 2008.

Startede idag på Folimet - 3 gange dagligt og vil så forsætte til jeg en gang bliver gravid igen.

En totalt Øv dag.